Evaluerende pædagogisk praksis
I den styrkede læreplan er det centralt at der skal være en evaluerende pædagogisk praksis.
Det skal der, fordi der gennem evaluering og dokumentation skabes ny viden, der bidrager til at udvikle kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi har været gode til at dokumentere, men vi skal nu have større fokus på at følge op på effekten af vores pædagogiske arbejde. Vi skal sammen skabe en kultur, hvor vi aktivt indsamler viden og dele den med hinanden og vores ”kunder” En velfungerende evalueringskultur baserer sig på, at vi som pædagogisk personale udvikler en løbende faglig selvkritisk og reflekteret tilgang til vores pædagogiske praksis og dermed opnår en fælles bevidsthed om, hvor vi lykkes og, hvor der er rum for udvikling.
Vi skal rette blikket mod børnenes udbytte af de pædagogiske læringsmiljøer og ikke alene de pædagogiske aktiviteter og planlægningen af dem. Hvad er evaluering? At evaluere er at vurdere og reflektere over den pædagogiske praksis, vi har i dag, for at gøre vores praksis bedre i morgen. Evaluering handler om at undersøge og udvikle. En systematisk evaluerende pædagogisk praksis er en proces, hvor vi gennem en række faser vurderer og reflekterer over sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det er også en proces, der har fokus på en bestemt forandring eller har nogle bestemte spørgsmål vi gerne vil have svar på og som afsluttes inden for en begrænset tidsperiode. På den måde adskiller den sig fra den løbende erfaringsudveksling mellem kollegaer. Hensigten med evalueringer er, at vi her ud fra kan få øje på praksis, reflekterer over den og ser mulighederne for at justere på den, hvis der er behov for det. I sidste ende bidrager det til at udvikle og forbedre den pædagogiske praksis.
Fokus kan både være på et specifikt tema der er afgrænset af en kortere periode eller en udfordring vi oplever i hverdagen fra enten børne, forældre-, medarbejder eller forældreperspektiv. Til dette har vi udarbejdet en evalueringsmodel.